Saras Bike

– Discovering the World

6 months on the road!

| 0 comments

8. February – 14. February 2016

Leaving Malaysia and a great family, who welcomed us in their homes and to be part of their Chinese New Year.
***
Afsked med Malaysia og en fantastisk familie, som bød os velkommen i deres hjem og til at være en del af deres kinesiske nytår.

image

6 months on road! What better way to celebrate it by crossing the border to Thailand?! In retrospect maybe I could find a better way. It definitely took much longer time than I expected, and was a good reminder of why it is a good idea to arrive early at a border. A police officer waved us towards the first window, where we could park our bikes while we got our stamp. At the window we was told to go queue at the next window. The queue was so long. Here stood all the people who was crossing by foot. In the queue I discover that all the others had a small ‘arrivalcard’, which I remembered that we needed. I find another police officer, who told us that since we were on bicycles, we cold just go to the third window. At the third window we was told it was not here, but that we should go back to the first window. On the way back to the first window, I discover two ladies, sitting at a small table filled with ‘arrivalcards’. But when I asked for two cards, she just told me that I could not get one. Although I said that I need them to cross the border, she refused to give it to us. Well, what can you do about that? Back at the first window the officer asks where our ‘arrivalcards’ was. He takes it quite nicely and gives us the cards to fill in at the window. And shortly after we have crossed the border with Thailand.
***
Et halvt år på landevejen! Kan man fejre det på en bedre måde end at krydse grænsen til Thailand?! Set i bakspejlet så kunne man nok godt. Det blev hvertfald en længere affære end hvad jeg lige havde regnet med, og en god påmindelse om hvorfor det er en god ide at ankomme tidligt til en grænse. En politibetjent vinkede os hen imod den første luge, hvor vi kunne parkere cyklerne imens vi fik vores stempel. Ved lugen fik vi af vide det ikke var her, men at vi skulle stille os i kø ved den anden luge. Ved den anden luge var køen enorm lang. Her stod alle som krydsede grænsen på fod. Det var åbenbart den gængse måde at krydse grænsen på. I køen opdager jeg at alle de andre har et lille ‘arrivalcard’, som jeg kommer i tanke om vi har brug for. Hmm, hvor får vi mon fat i det. Jeg finder en ny politibetjent, som fortæller at når vi er på cykler skal vi stille os ved den tredje luge. Ved den tredje luge får vi af vide det ikke er her. Men tilbage ved den første luge. På vej tilbage til den tredje luge, opdager jeg to damer, som sidder ved et lille bord fyldt med ‘arrivalcards’, men da jeg beder om at få to styks, får jeg blot af vide at det kan jeg ikke få. Selv om jeg siger, at jeg skal jo bruge dem til at krydse grænsen, vil hun ikke udlevere dem. Nå, så må jo vi  tilbage til første luge og se hvad der sker. Ganske rigtigt spørger han om hvor vores ‘arrivalcards’ er. Han tager det dog ganske pænt og udlevere dem så vi kan udfylde dem på stedet. Og kort tid efter har vi krydset grænsen til Thailand.

image

After the first day in Thailand Giacomo and I parted once again, to continue each our adventure. I enjoyed being alone on the bike and out on the small roads. Although the small roads at times don´t offers the best conditions. You have to keep your eyes on the road to avoid the worst holes. The trafic is relatively slow and the atmosphere is quiet until a scooter are passing. When I am here I enjoy watching the slow life, which I think is lived here, outside the city hustle and bustle. Out here there are room for great thoughts about life, but I am also relieved once I hit the well-known asphalt, which leads the way to the well known city life. City life that I know how to live, where to find food and a place to sleep. When I am off the beaten path I am without a compass. Here all the  well-known has  disappeared, life here is unknown to me. The simple way of life is frightening and interesting at once.
***
Efter den første dag i Thailand skiltes Giacomo og jeg endnu engang, for at fortsætte hver vores eventyr. Jeg nød at være alene tilbage på cyklen og komme ud på de små veje igen, selv om de små veje til tider ikke byder på den bedste belægning. Det gælder om at holde øjnene på vejen for at undgå de værste huller. Tempoet er forholdsvis lavt, og her er stille når ikke lige der kommer en scooter kørende forbi. Når jeg er her nyder jeg at se det langsomme liv, som jeg ser bliver levet her, udenfor byens larm og travlhed. Selv om der her er plads til store tanker, så er jeg end nogen gange også lettet når jeg igen rammer asfalten, som er vejen til det velkendte byliv. Bylivet, hvor jeg ved hvordan jeg skal forholde mig til tingene, hvor jeg ved hvor jeg kan finde mad og overnatning. Når jeg er udenfor asfaltsvejene er jeg på herrensmark. Her er de trygge rammer forsvundet, livet her er mig ukendt. Det simple kan virke uoverskueligt, både skræmmende og indbydende på en gang.

image

Along the general good asphalt roads there is also obstacles which requires one’ s attention. Serval times I have been thinking one day I will bike right through all the things being sundried in the roadside. They sundry different types of cereals and fish.
***
Langs de almindelige gode asfaltsveje er der dog også forhindringer som kræver ens opmærksomhed. Jeg har op til flere gange tænkt, hvornår mon jeg er uopmærksom og cykler henover alt det der bliver soltørret i vejkanten. Der bliver soltørret forskellige typer af korn og fisk i lange baner.

image

This week I found, however, something more interesting than cereals and fish, namely six cyclists, taking a break in roadside. I stopped, to hear a little more about whom they were and where they were going. It resulted in them inviting me to cycle the next 20 km with them. And that is how my final destination changed that day. Along the way to Thaleh Noi we ate a delicious lunch and I learned a little more about them. They were old school friends enjoying life and cycling together. They had even made their own cycling clothing, as you see on the picture. One of them was  Head of the nature reserve in Tahleh Noi. From here they would be driven back to Hat Yai by car, and it was in Tahleh Noi I could stay overnight. But when I saw that it was small houses on piles out in the water, I thought immediately that it as little expensive for me. I therefore asked how much it cost, and I was once again surprised about the kindness from strangers I just meet. The answer to my question was that I shouldn´t think about it since it was free for me to stay. I felt incredibly lucky and humble to have met them on my way. If you are open for the world around you, then you might be lucky and get what you need. This day I needed a place to sleep.
***
I denne uge fandt jeg dog noget mere interessant end korn og fisk, nemlig seks cyklister, som tog sig en drikkepause i vejkanten. Jeg stoppede op, for at høre lidt mere om hvem de var og hvor de var på vej hen. Det resulterede i, at de inviterede mig til at cykle de næste 20 km sammen med dem. Da jeg havde forhørt mig, at det var muligt at finde overnatning ved slutdestinationen, cyklede vi i fællesskab op mod den lille by Tahleh Noi. Undervejs spiste vi en lækker frokost på en af den mange fiskerestaurenter langs søen. Her hørte jeg lidt mere om hvem de egentlig var. De var gamle folkeskolekammerater, som nød at cykle lange ture sammen. De havde endda fået lavet deres egen cykeluniform, som I kan se på billedet. Derudover var den ene af dem chef for naturreservatet i Tahleh Noi, og det var her vi var på vej hen. Herfra ville de blive kørt tilbage til Hat Yai i bil, og det var her jeg kunne overnatte. Men da jeg så at det var små boliger på pæle ude i vandet, tænkte jeg straks at det så lidt dyrt ud for mit budget. Jeg spurgte derfor hvor meget koster en overnatning, og her blev jeg endnu en gang overrasket over, hvad de tilfældige møder kan bringe med sig og hvor gæstfrie mennesker er overfor fremmede de lige har mødt. Svaret på mit spørgsmål var, at prisen skulle jeg ikke tænke på. Overnatningen var gratis for mig. Jeg følte mig utrolig heldig, at have mødt dem på min vej og det bekræfter mig i, at hvis man er åben overfor verden så bringer den nogen gange hvad du mangler, når du mindst venter det. I det her tilfælde manglede jeg et sted at sove.  

image

The next morning I was up before sunset to go on a boat trip around the lake. The trip lived fully up to the expectations. There was birds en masse and lotus flowers in full bloom. The highlight for me, however was to see the free range water buffalo.
***
Næste morgen var jeg oppe før solnedgang, da jeg havde fået anbefalet en bådtur rundt på søen inden jeg cyklede videre. Turen levede til fulde op til forventninger. Der var fugle i massevis og lotusblomster i fuld flor. Højdepunktet for mig, var dog at se de fritgående vandbøfler. 

image

image

image

image

image

image

image

image

image

image

Leave a Reply

Required fields are marked *.


Translate »