Saras Bike

– Discovering the World

Czech Republic Part 1

| 6 Comments

I reached Czech Republic after a small mountain climbing, and took the standard boarder picture 🙂
***
Så nåede jeg frem til land nr. tre på min lille tur. Jeg var klar til at se hvad Tjekkiet havde at tilbyde mig. Første opgave var et forevige cyklen foran skiltet 🙂

Saras Bike Czech Republic

Shortly after the border crossing I was greeted by a lovely view of the Czech Republic. Sometimes I get hit by such a inner joy, when I think of how lucky I am to experience this. And the view this day filled my stomach with butterflies and joy. I like the way a inner joy can occur, when you have worked hard all day in the saddle and you are greeted by views like this. When this happends it is hard not to smile from ear to ear . Often, I also laugh a little. Mostly because I think that the joy is too big to handle. The picture reproduces not quite how amazing the view really was.
***
Kort efter grænseovergangen blev jeg mødt af en skøn udsigt til Tjekkiet. Ind imellem bliver jeg ramt af indre glæde over, at jeg virkelige er så heldig at kunne opleve dette. Og udsigten denne dag fik mit indre til at boble af glæde. Det er mystisk, men meget fantastisk, som en glæde kan opstå når man har knoklet hele dagen i sadlen og man bliver mødt af udsigter, som denne. Så kan man ikke lade være med at smile fra øre til øre. Som regel kan jeg heller ikke lade være med at smågrine lidt af situationen. Nok mest fordi glædes følelsen bliver for stor at rumme. Billedet gengiver ikke helt hvor fantastisk udsigten egentlig var.

Saras Bike Czech Republic

I cannot remember the name of the city, these two pictures where taken. But what I do remember is how it felt biking slowely down the steepest cityroad, for me, so far. I was a little hesitant at first . And I can tell that it went very slowly. Halfway I had to take a break , because it was so tiring to roll so slowly. But cool to try, and I was happy that I was not going the other way.
***
Jeg har pt glemt i hvilken by disse to billeder er fra. Men jeg har absolut ikke glemt hvordan det var at køre ned af den stejleste bakke jeg har set. Jeg var lidt tøvende til at starte med. Og jeg kan fortælle at det gik meget langsomt. Halvvejs måtte jeg holde en pause, fordi det var så anstrengende at trille så langsomt. Men fedt at prøve, og jeg var glad for at jeg ikke skulle den anden vej.

Saras Bike Czech Republic

Saras Bike Czech Republic

First night in the Czech Republic was in my tent, from where I enjoyed the sun go down behind the mountain . There was not many guests at this time of year, but I met three gentlemen from Austria who was on a trip along the Elbe. The next day I stopped at a town to buy water and eat some lunch. And suddenly I meet the three gentelmen again at the restaurent. It felt almost like being at home, when somebody recognice you. It was very nice, just like the gentelmen.
***
Første overnatning i Tjekkiet blev i telt, hvor jeg nød solen gå ned bag bjerget. Det var ikke mange gæster på denne tid af året, men jeg mødte tre herrer fra Østrig, som var på tur langs Elben. Den efterfølgende dag gjorde jeg holdt i en by for at købe vand og spise lidt frokost. Og pludselig møder jeg dem igen på samme spisested. Det føltes nærmest helt hjemmeligt, at der var andre mennesker, som vidste hvem jeg var. Følelsen var ikke helt tosset.

Saras Bike Czech Republic

In Czech I also reached the first milestone – 1.000 km.
***
Tjekkiet blev det land, hvor jeg ramte de første 1.000 km. Der er nu noget fedt ved at have cyklet så langt.

Saras Bike Czech Republic

Evening picture from Roundnice nad Labem.
***
Aften billede fra Roundnice nad Labem, hvor jeg overnattede i et værelse i den lokale idrætshal.

Saras Bike Czech Republic

On my way to Prague. Didn´t look for falling stones. Potholes where more a problem.
***
På vej mod Prag. Der var heldigvis ingen rullesten her. Men holdte derimod øje med hullerne i vejen.

Saras Bike Czech Republic
And then I saw this little cute guy.
***
Pludselig hørste jeg noget pusle i vejkanten, og stoppede op for at finde ud af hvad det var. Det det sødeste lille pindsvin.

Saras Bike Czech Republic

Prague/Prag

Saras Bike Czech Republic

Saras Bike Czech Republic

Saras Bike Czech Republic

I stayed at a hostel, where I meet these nice people from Egypt (Nada, Nada, Omar and Ahcmed). They all are studying in Berlin, but whent to Prague for a weekendtrip. This day we went to the zoo.
***
I Prag boede jeg på et hostel, hvor jeg mødte Nada, Nada, Omar og Achmed fra Egypten. De skal alle sammen læse et semester i Berlin.

Saras Bike Czech Republic

When I left Prague, I thought that area I cycled through seemed familiar. And when I saw this building, I understood why. I have been coach for the local synchro team, for over 10 years. It has sometimes brought me to competitions abroad. And here in Prague I have been a few times with some of my swimmers. Standing infront of this building, I thought of all my swimmers. Yes, I still consider them as my swimmers. When you spend so much time with other people, it is hard not to be involved in some way. Being coach for these girls have enriched my life in a way that is hard to describe. They have filled my life with joy, challenges, meaning, and not least a lot of fun. These girls, was one of the things that made it hard to leave Denmark. But it just proves how much it has meant to be the coach at Silkeborg Swim Club. Not just for the club, but for these girls. It’s hard not to get a littlebit sentimental when I think of them. Okay, I admit it. It has meant a lot to be their coach. Both ups and downs.
***
Da jeg forlod Prag, syntes jeg pludselig at området jeg cyklede igennem virkede bekendt. Og da jeg fik øje på denne bygning forstod jeg hvorfor. Jeg har været træner for Silkeborgs synkro piger i godt og vel 10 år. Det har indimellem bragt mig til stævner i udlandet. Og her i Prag har jeg efterhånden været et par gange. Jeg sendte en masse tanker hjem til alle mine svømmere. Ja, jeg betragter dem stadig som mine svømmere. Når man bruger så meget af ens fritid sammen med andre, er det svært ikke at blive knyttet sammen på en eller anden måde. At være træner for de piger, har beriget mit liv på en måde, som kan være svær at beskrive. De har fyldt min hverdag med glæde, udfordringer, mening og ikke mindst en masse grin. De her piger, var en af de ting, som gjorde det svært at forlade Danmark. Men det beviser bare hvor meget det har betydet, at være træner hos Silkeborg Svømme Klub. For lige netop disse piger. Ja, det er lidt svært ikke at blive en smule sentimental, når jeg tænker på dem. Okay jeg indrømmer det. Det har betydet en fandens masse at være deres træner. Både op og nedturerne.

Saras Bike Czech Republic

Okay back to my trip. No more sentimental stuff 🙂 In Czezh Rebublic the bicycle path is not always the best. But it gives you a feeling of being on an adventure.
***
Okay, tilbage til min rejse 🙂 Cykelstierne i Tjekkiet er end imellem ikke helt opdaterede. Man kan komme fra det bedste asfalt til smalle grusstier. Men det giver da lidt spænding på turen, når man cykler nedaf en smal grussti. Så længe der ikke er for mange og lange af dem.

Saras Bike Czech Republic

Saras Bike Czech Republic

In Kutna Hora they have a small church called the Bone Church. The church is docorated with bones from human beings. It is estimated that the church contains bones from up to 40.000 people. So who made the bone church? Somebody brought some holy earth from Jerusalem to the church. Soon everybody wanted to get buried at the church. After that the plague came and in no time a lot of people got buried here. Because there was no place to buri all these people they made a house for the bones. A halfblind monk was the one to arrange the bones. 300 years later in 1870 a local woodcarver got the job the arrange the bones as you see in these pictures.
***
I byen Kutna Hora besøgte jeg en lille kirke, som var udsmykket med knogler fra mennesker. Der anslås at være knogler fra optil 40.000 mennesker. Så hvorfor overhovedet lave en kirke på denne måde? En gang for længe siden blev der bragt noget hellig jord fra Jerusamlem til kirken. Herefter ville alle begraves i den hellige jord. Så kom pesten, og antallet af døde eksploderede på kort tid. Hvad skulle man stille op med alle de døde. Der var jo ikke plads nok. Så byggede man et sted til alle knoglerne. En halv blind munk fik til opgave at arrangere knoglerne. Godt 300 år senere i 1870 fik en lokal træskærer til opgave at arrangere knoglerne, som de ses i dag.

Saras Bike Czech Republic

Saras Bike Czech Republic

Saras Bike Czech Republic

So this was the end of part one. In part two I will tell you all about how I ended up at a english lesson and my first stay at a Warm Shower.
***
Det var ganske kort første del af Tjekkiet. I anden del kan I glæde jer til at læse mere om mit møde med lokalbefolkningen og hvordan jeg endte med at deltage i en engelsk time i en virksomhed.

Saras Bike Czech Republic

 

 

6 Comments

  1. Dejlige billeder og beskrivelser alt sammen af at du har det godt
    Hilsen
    Jill og Jørn

  2. Du er rigtig god til at skrive om din tur. En fornøjelse at læse om. Man får rejselysten tilbage. spændende med den kirke. Bone og så i Hora. gyseragtigt. Fortsat god tur.
    Hilsen Ivan
    p.s. du ved nok godt hvem jeg er 😉

    • Hej Ivan. Tak for de rosende ord. Hvis det bringer din rejselyst tilbage, så må der jo være noget om det du siger 🙂 Men det er altid dejligt at få feedback på det jeg skriver. Så ved jeg også der er nogen som faktisk læser det 🙂
      PS: jeg antager det er Maries far 😉

  3. Hej sara
    Skønt at læse om din tur. Sjovt at gense svømmehallen i Prag og god ide at du valgte at cykle den vej forbi…:mrgreen:👍👯👙🚿🙅🙆🙋💁:mrgreen:

  4. Hej Sara!
    Fedt at høre om dine oplevelser, og tillykke med de 1000km.
    Dejligt at høre at du tænker på os synkron piger selvom du er ude og oplever en masse ting.
    Jeg savner dem også, da jeg jo er på højskolen 🙂 Har snart ferie, så kan snart se dem igen 🙂

    God medvind og stærke ben

    Rebecca

Leave a Reply

Required fields are marked *.


Translate »